Vores løbehold starter op primo marts måned 2012 - yderligere info. følger her på siden.
Husk bip-test Onsdag den 26. oktober 2011 kl.: 17:00 ved Hjørring Helsestudie.
            Få testet din form ved sæson-afslutningen.
Havstrygerløbet lørdag den 22. oktober 2011

Tilmeldingen er nu åben og vi håber alle, der har mulighed for det, vil deltage. I bedes venligst hver især tilmelde jer  - angiv meget gerne Hjørring Helsestudie som Club/Team.
Hvis nogle af jer har plads i bilen, må I gerne møde i Hj. Helsestudie, så fylder vi bilerne op. Afgang kl.: 12.45 SHARP - så har vi nemlig alle god til til opvarmning inden start.

Havstrygerløbet byder på ½ marathon, 10 km, 6 km samt 4 km.

Tilmeldingen kan ske via dette link: http://www.havstrygerne.nordjyskeklubber.dk/default.asp?sideid=25008&klubid=173

Efter løbet afslutter Havstrygerklubben dagen med et fantastisk kagebord !
Søndag den 9. oktober 2011 løber vi fra Hjørring Bjerge. Vi mødes ved udsigtstårnet kl.: 10:00

Onsdag den 21. september 2011 er løbetræningen flyttet til Bagterp Plantage
. Den dag kan du vælge 2 forskellige startsteder:

1: Du kan møde direkte i plantagen - ved indkørsel fra Halvorsmindevej. Vi mødes på pladsen første gang til højre, hvis du kommer fra Aalborgvej. Johnny møder jer der.

2: De af jer, som ønsker at løbe en lidt længere tur - mødes ved Helsestudie som normalt og løber til plantagen. Gitte løber med jer fra Helsestudiet.

Søndag den 25. september 2011 løber vi fra Hjørring Helsestudie kl.: 10:00. Der vil på denne dag være løbetræning kombineret med andre sjove træningsformer - naturligvis udendørs. Detter er et træningspas du ikke vil og skal gå glip af.


Vi glæder os til at løbetræne med jer alle.........
Fra søndag den 4. september 2011 foregår løbetræningen om søndagen fra Svanelunden. Vi mødes ved restaurant Svanelunden kl.: 10:00 - hvor vi inddeles i grupper efter niveau.

Husk bip-test Onsdag den 31. august 2011 kl.: 17:00 ved Hjørring Helsestudie.
Få testet din form inden sæsonstart og igen ved sæson-afslutningen.

Et par løbere fra forårs-sæson 2011 fortæller flg.:
                              
                  
Betænk dig ikke på at finde løbeskoene frem……
 
"Jeg vil sent glemme onsdag den 2. marts i år, hvor jeg dristede mig til et informationsmøde vedr. løb i Hjørring Helsestudie. Jeg var nysgerrig efter at høre, om der VIRKELIG også var tale om løb for begyndere, da jeg gennem mange år egentlig så gerne har villet i gang med at løbe. Det er dog blevet ved tanken, men jeg må indrømme, at det nok er en kræftsygdom, jeg blev ramt af for få år tilbage, som inderst inde gav mig skubbet. Jeg har gennem mange år absolut ikke været i god form, har ikke dyrket motion regelmæssigt, og har ALDRIG løbet en tur i det fri før onsdag den 9. marts i år.
 
Vi begyndte virkelig stille og roligt, og lidt efter lidt har fremskridtet kunnet mærkes. Det er så fantastisk at løbe sammen med en masse dejlige mennesker i alle aldre og mærke den støtte og opbakning der er, selvom man er totalt nybegynder og af og til er træt af at være en af de sidste, som kommer tilbage fra tur. Jeg har aldrig mødt andet end imødekommenhed. Det betyder så meget med opbakning, så man som nybegynder ikke mister modet. Selv har jeg følt det som en personlig sejr hver eneste gang, jeg har gennemført træningen og vil aldrig glemme følelsen af, da jeg for første gang i mit liv havde løbet 5 km i Svanelunden. Det var så fedt. Og at det så endte med at gennemføre Grundlovsløbet var en fuldstændig fantastisk og unik oplevelse. Jeg glemmer aldrig, da jeg passerede målstregen – ALDRIG havde jeg troet, det for mit vedkommende kunne lade sig gøre. Det var så stor en sejr for mig, og i samme moment følte jeg, at jeg havde sejret over min sygdom.
 
Et par fantastiske instruktører – Gitte og Johnny – har fra dag ét formået at gøre hver eneste gang til en positiv oplevelse. Der har været plads til ALLE – bestemt også til totalt nybegyndere som jeg. Jeg kan således kun varmt anbefale at finde løbeskoene frem og begynde – også selvom du – som jeg - er i en moden alder…."
 
Med venlig hilsen
Inge


Det er aldrig for sent .....
"Efter at have passeret et par af de skarpe hjørner her i livet og flere gange forsøgt at komme i gang med at løbe, men har nok været for utålmodig, meldte jeg mig til løbeholdet i Hjørring Helsestudie.
Vi startede stille og roligt op, så alle kunne være med, og i løbet af foråret fandt man ind i nogle grupper der passede til ens tempo.
Det er og bliver en utrolig positiv oplevelse, idet målet, at gennemføre Grundlovsløbet for første gang, blev indfriet en varm søndag først i juni.
Sammenholdet har betydet at vi også her i sommertiden løber sammen en gang om ugen.
Mange tak til Gitte og Johnny, der med stor energi har hjulpet os i gang"
Bjarne Poulsen (snart efterlønner) 


"Jeg har altid sagt at jeg ikke skulle løbe sammen med nogen eller løbe i nogen klub, at det bedste var at løbe selv, når man havde tid og lyst. Hold da op hvor har jeg måtte tage de ord i mig igen.
Jeg har siden marts deltaget på helsestudiets løbehold (6 km holdet). Da vi startede, ca. 25 stk., blev der ikke sagt så meget, men jeg tror mange af os tænkte lidt det samme: Hvem er de? Kan jeg følge med? Løber de alt for hurtigt for mig? Osv. 
Men der er nogle punkter, jeg med stor glæde, lige vil ridse op:
1.       I starten gik vi mere end vi løb, Så alle kan være med, også selvom de aldrig har løbet før.
2.       Vi snakkede ikke så meget i starten, men det ændrede sig hurtigt, efter at vi lærte hinanden bedre at kende og at kondien blev forbedretJ
3.       Vi er rigtig gode til at støtte, opmuntre og hjælpe hinanden med at give den lidt mere gas end vi ellers ville have gjort hvis man løb alene.
4.       Vi har 2 kanon trænere der er gode til at motivere os.
5.       Og så er det altså fedt når man kommer til træning og ser alle de glade løbekammerater der står der og er parate til en lille løbetur.  
Så Jeg kan varmt anbefale vores løbeklub. Her er plads til alle, om man er nybegynder eller erfarende løber. Om man bare vil løbe med andre i stedet for at løbe alene, eller om man vil forbedre sit løb meget. Alle kan være med og alle er mere end velkommen, så på med skoene og kom og løb en tur med os, du vil ikke fortryde det"
Hilsen Malene (årgang 63)
Hej alle!
 
Vi vil gerne sige tak til jer alle for den fine forårs sæson vi har haft på løbeholdet.
 
Som de fleste sikkert har hørt er der stemning for “sommerløb” hver søndag kl. 10:00. Det er ganske frivilligt og foregår uden instruktør, men fordelen er at man har nogle at løbe med og at man kommer afsted.
Det er aftalt at der løbes således:
 
Lige uger:
Løb i/fra Svanelunden, nedenfor restauranten kl. 10:00
 
Ulige uger:
Løb i Bagterp Plantage, mødested er “ved spejderhytten der ikke er der mere” kl. 10:00 Drej fra Aalborgvej ind på Halvorsmindevej, hvor det er den første plads på din højre hånd.


HUSK vi starter op igen
onsdag den 17. august 2011 kl.: 17:00 m/infomøde.



 
Sidste søndagsløb er den 26. juni 2011 (se info. nedenfor).
Vores løbehold starter op igen onsdag den 17. august 2011 (informationsmøde) - Vi glæder os til at se dig.

                    Stemningsbilleder fra Grundlovsløbet 2011
Bip-test i Halvorsminde Hallen blev afholdt den 9. marts 2011. Her fik samtlige et klart billede af hvor deres kondital lå.
Bip-testen afholdes igen medio juni måned 2011, så alle har en mulighed for at se, hvordan udviklingen af deres løb har været henover foråret.
Stemningsbilleder fra bip-testen i Halvorsminde Hallen onsdag den 9. marts 2011.
26 personer fik testet deres kondital.
Hjørring Helsestudie | Hedevej 11 B | 9800 Hjørring | Tlf.: +45 51531981 | post@hjhelse.dk